Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Normeringsopgørelse

2023:

Nedenstående praksisnormeringstabel er udarbejdet ud fra et politisk ønske om at skabe åbenhed og gennemsigtighed for forældre og bestyrelser. Der udarbejdes en oversigt over normeringen i dagtilbud 2 gange om året.

 

Fra foråret 2023 er opgørelsesmetoden blevet ændret og forenklet for at lette det administrative arbejde for daginstitutionerne. Opgørelsesmetoden bygger nu på VIVEs rapport Opgørelse af praksisnormering (se rapporten HER). Normeringerne er beregnet ud fra indskrivningsdata og udtræk fra Herning Kommunes lønsystem.

 

Det er centralt, at praksisnormeringerne ikke kan sammenlignes 1:1 med de minimumsnormeringskrav, der fra 2024 gælder for kommunerne. I praksisnormeringsopgørelsen fratrækkes eksempelvis personalets ferie, fravær (sygdom, barsel mv) og tid uden børnesamvær. Det gør man ikke i minimums­normerings­opgørelserne, der altså altid vil vise en bedre normering end praksisnormeringsopgørelserne. 

 

Forklaring til nedenstående tabel

  1. Daginstitutionens navn.

  2. Tabellen viser praksisnormeringen i daginstitutionen for perioden 1. oktober - 31. december 2023. 

  3. Opgørelsen er ikke lavet på stueniveau, men samlet for henholdsvis 0-2,9-årige og 2,9-6-årige.

  4. ”Gennemsnitligt antal børn i perioden” illustrerer det gennemsnitlige antal børn i perioden. Det betyder, at hvis der er 4 børn i en måned og 5 børn i en anden måned, vil der gennemsnitligt være 4,5 børn i perioden.

  5. ”Praksisnormeringen i perioden” viser, hvor mange børn, der er pr. voksen. Ledelse er indregnet i opgørelsen, men vægter kun med 20% af deres fremmødetimer ift. børnesamvær.